Grønne skoleboller: Indsendt dato: 21 May 2015 Ingredienser:

200 g hakket frossen spinat
2½ dl kogende vand
2 tsk. salt
1 dl cultura
50 g gær
2 spsk. rapsolie (eller anden olie)
150 revne gulerødder (2-3 stk.)
1 dl solsikkekærner
1½ dl rugmel
7½-8 dl hvedemel

En del af hvedemelet kan med fordel erstattes af yderligere rugmel efter behag

Tilberedning:

Kom spinatkuglerne i en stor skål, og hæld kogende vand over.
Rør til de er optøet.
Rør cultura og salt i.
Smuldr gæren, og rør den i.
Tilsæt revne gulerødder, olie solsikkekærner og rugmel, og rør godt.
Kom hvedemelet i lidt ad gangen, til dejen er klistret, men ikke våd.
Rør godt i et par minutter.
Lad dejen hæve under et viskestykke i 15 min.
Tag en stor ske, og dyp den i mel.
Form store uregelmæssige boller, og sæt dem direkte på en plade med bagepapir.
Drys mel eller solsikkekærner.
Lad dem igen hæve i 20 minutter.
Bag bollerne midt i en 200 grader varm ovn i ca. 20 minutter, til de re lysebrune.
Afkøl på en rist.

Gratis opskrift af: Dember's Delikatesser © 2020
http://www.dember.dk/recipe/: